Tøj blev fremstillet i hjemmet ofte med hjælp fra sypiger eller af en skrædder. I Præstø var der også en større produktion af vædder- og hjorteskindsbukser i begyndelsen af 1800-tallet. Alt blev fremstillet i hånden. Symaskinen var endnu ikke opfundet.
Lad os se på hvilke borgere, der var beskæftiget med tøjfremstilling i Præstø på baggrund af folketællingen i 1845.
Sypigerne/kvinder som ernærer sig ved håndarbejde eller syning
Kvinderne var normalt beskæftiget med at holde hus, med alt, hvad det indebærer eller i deres unge dage som tjenestepiger. Men nogen var uheldige. De blev enker eller forblev ugifte. Hvis de havde håndelag for det, kunne de så ernære sig ved syning eller spinding.
Det har ikke været en dans på roser at leve af syning, og i litteraturen kender vi da også sypigerne som stakkels fattige kvinder, som er ofre for tuberkulosen. Ofte må de også prostituere sig for at kunne forsørge sig selv og deres børn. Tænk på Mimi i operaen La Boheme hun når lige at forelske sig i en af studenterne, men må snart efter dø af tuberkulose. I Les Miserables forsøger Cosettes moder at forsørge sit barn ved syarbejde, men da det ikke slår til, må hun ulykkeligvis også sælge sin krop.
Sypigerne i Præstø i 1845
I 1845 boede der 853 personer i Præstø. Folketællingen viser navn, alder, bopæl, beskæftigelse og ægteskabelig status for samtlige 853 indbyggere. Kigger vi på folketællingen fra 1845 ser man en by der stort set kan være selvforsynende med alt. Også tøjproduktionen er bredt repræsenteret blandt indbyggerne.
I 1845 er der 13 kvinder, der ernærer sig ved syning, en af dem ved spinding. 7 af dem er enker og 6 er ugifte.
I Adelgade 2+3 bor enken Kirstine Andersen på 52 år. Hun forsørger sig og sin datter på 14 år ved syning.
I Adelgade 11 bor de to ugifte søstre Margrete og Hansine Ofengaard på hhv. 42 og 39 år. De supplerer en pension med syning. Lidt længere nede ad gaden i nummer 23 og 24 bor søstrene Ane Dorthea og Caroline Bertelsen på 29 og 25 år. Også de ernærer sig ved syning. Giftealderen var meget høj, så det er ikke usandsynligt, at de 4 kvinder kan nå at få status som hustru i en håndværkerhustand. Den hyppigske giftealder var mellem 31 og 50 år.
Spinding eller syning kunne også være et supplement til almisse f.eks. enken Sara Kallehauge på 76 år i Adelgade 43. I nr. 58 boede enken Christine Møller på 57 år med sin søn Theodor på bare 12 år. Ved siden af hende i nr. 59 lever enken Maren Olsen på 48 år begge beskæftiget med syning.
I Grønnegade71 A bor ugifte Sofia Thygesen Scholin på 32 år hos vævermester Hans Jensen og hans kone. I Grønnegade 90 bor enken Margrethe Clausdatter på 61 år, hun oplyser, at hun ernærer sig ved håndarbejde. Ugifte Karen Nommesen i Grønnegade 91 på 63 år lever også af syarbejde. Men samtidig havde hun drengen Jens Frederiksen fra København på bare 8 år til opfostring. Det har nok givet en ekstraskilling i form af betaling fra kommunen og drengens arbejde.
Også i Strandgade 62 – 63 har vi et par sypiger. Det er enkerne Dorthea Dam og Cathrine Nielsen fra stuen og første sal begge 72 år. Den ene oplyser syning som sit erhverv den anden håndarbejde.
Skræddere, farvere, vævere, feldberedere og handskemagere
Skulle man have lidt mere sofistikeret tøj gik man til skrædderen. I Præstø var der ikke færre end 4 skræddermestre. I Adelgade 46 finder vi 70-årige Eiler Pedersen, i nummer 54 A bor skræddermester Johannes Petersen på 45 år med sin kone Dorthea på 38.
I Adelgade 57 B finder vi byens storskrædder Henrik Bode på 52 og hans kone Marie på 44. Værkstedet tæller også to skræddersvende S. Bergensen på 18 og K. Petersen på 22. Også familiens 3 sønner Frederik 21, Carl 17 og Edvard 13 er opført som lærlinge i værkstedet hos Henrik Bode.
På Skibsbro 95 B finder vi den sidste af de 4 skræddermestre Erik Holm Mathiesen på 30 gift med Wilhelmine på 25.
Men der hører andre fag til tøjproduktionen f.eks. væveren og farveren. I Grønnegade 71 A finder vi væveren Hans Jensen på 36 og hans kone Johanne på 56. Farveren Jørgen Petersen på 34 ugift bor i Adelgade 41 B.
Præstø havde en stor produktion af skind og skindbukser i begyndelsen af 1800-tallet. Derfor finder man hele 3 feldberedere i Præstø.
En feldbereder eller garver er en person, som hovedsageligt garver afhårede dyrehuder og skind for at konservere og blødgøre dem samt give dem forskellige egenskaber som styrke. Garverfaget som erhverv er årtusindgammelt og forudsætningen for, at man kan anvende skind som beklædning.
Præstø var kendt for en stor produktion af skindbukser lavet af hjorte og vædderskind i denne periode. Bukserne kunne fås i flere farver herunder gule, sorte og violette. Og de var meget populære blandt bønderne. Feldberederne producerede bukserne.
I Adelgade 55 finder vi feldbereder Niels Juchum Scharff på 51 med sin kone Kirstin på 33. Sønnen Johannes er ansat som svend og Carl Giese som lærling. På Vesterbro 84 finder vi ugifte Peder Jacobsen på 34 og på Skibsbron 95 A findes den tredje feldbereder enkemanden Jørgen Lange på 73 år.
Sidste faggruppe i tøjproduktionen er handskemagerne. Der var to handskemagere i 1845. Ud over handsker var de også kendt for deres produktion af lammeskindspelse. Man finder handskemager Hans Kristoffersen på 54 og hans kone Ellen i Adelgade 48 og i Grønnegade 68 finder vi enkemand Evald Olsen på 75 år.
Susanne Volqvartz
23. april 2022
Kilder:
Folketælling fra Præstø 1845 transskriberet af kommunearkiver Stella Mikkelsen
Præstø Købstad og kloster af N.V Nielsen 1899