”Den periode i mit liv, hvor jeg saa ganske ublandet har følt Lykken”
Godt fjorten dage inden præstøboerne fejrer Thorvaldsens ankomst til Præstø ved fjorden med blus på skibene, sang, musik og vin, er Thorvaldsen ankommet til Nysø Gods fra København. Vi er i sommeren 1839, og det er første gang, Thorvaldsen besøger familien Stampe på Nysø Gods, og præstøboerne har selvfølgelig allerede bemærket, at han er i byen. Flere har set ham og Christine Stampe på deres daglige spadsere- og køreture i området, blandt andet når turene er gået til Hollænderskoven eller Lystskoven.
Thorvaldsen svømmer også nogle gange rundt ude i fjorden – en disciplin, han i sine unge dage var en mester i, og som han nu genoptager med største fornøjelse her i Præstø.
Opholdet på Nysø Gods denne sommer i 1839 bliver indledningen til det, Thorvaldsen ifølge Christine Stampes erindringer selv betegner som ”den periode i mit liv, hvor jeg saa ganske ublandet har følt lykken”. De sidste knap fem år af sit liv opholder Thorvaldsen sig, så ofte forpligtelserne i København tillader det, hos familien Stampe på Nysø Gods, og den aften, han ankom fra København sammen med Christine Stampe, blev han hjerteligt modtaget af baron Henrik Stampe og alle børnene, og familiens store drenge, Holger og Henrik, løste deres kanoner som en flot velkomstsalut.
Thorvaldsen bliver hurtigt en naturlig del af familien Stampe, og tiden på Nysø giver ham i høj grad også fornyet lyst til at arbejde med kunsten. Til Christine Stampe siger han, at han ”aldrig, end ikke i sine bedste Aar, har arbejdet saa meget og med saadan en Lyst som paa Nysøe”. Han er omgivet af kunstinteresserede mennesker, og Christine Stampe går særdeles engageret ind i processen, når hun både opmuntrer ham til arbejdet, giver ham kvalificeret modspil, anskaffer ler og modellerpinde inde i Præstø og ikke mindst får opført et smukt atelier i Nysø Have, hvor han bl.a. udfører sin selvportrætstatue. Han arbejder flittigt med sin kunst i årene hos familien Stampe på Nysø Gods. Han får blandt andet færdiggjort en stribe bestillingsarbejder, herunder relieffriserne til Vor Frue Kirke i København, og han skaber nogle værker, der viser, at han udvikler sin kunst i henimod en poetisk realisme, der ikke tidligere er set i hans kunst. I de værker, hvor vi ser de nye tendenser, er han inspireret af livet på Nysø, herunder de familiære relationer og børnenes leg.