Storkøbmand H.C Grønvold døde d. 8. maj 1852. Han er en af de personer, der har haft størst betydning for Præstøs succes i 1800-tallet. I anledning af hans dødsdag bringer vi en billedfortælling over hans livsværk.
Her hviler agent og købmand H.C. Grønvold stateligt begravet under en nyklassicistisk gravsten i sandsten. På gravstenen ses symbolerne fra købmandens liv som driftig handelsmand: Anker, neptunfork, bikube, vareballer og tønder, indgraveret.
H.C. Grønvold flyttede i begyndelsen af 1800-tallets første årti til Præstø, hvor han arbejdede som handelsbetjent hos købmand Kornerup.
Ægteskab
D. 17. juni 1814 giftede den 26-årige Hans Christian Grønvold sig med den 19-årige Mette Marie Søby i Jungshoved kirke. De var et ungt par i en by, hvor kvinderne hyppigst var mellem 30 og 40 år ved indgåelse af ægteskab. Men de kunne tillade sig det, fordi H.C. Grønvold allerede var en succesfuld forretningsmand. Sen giftealder skulle beskytte mod for store børneflokke, men det havde Grønvoldparret rigeligt råd til.
De første investeringer
På det tidspunkt havde han allerede gjort sine første investeringer i ejendom. Som handelsbetjent købte han i 1811 det undseelige hus i Adelgade 107 som han allerede solgte i 1812 for at købe Adelgade 60 – 62, det afhændede han i 1814.
Handelsbetjenten bliver købmand
Nu var handelsbetjent H.C. Grønvold blevet købmand, han var blevet gift og han investerede i 1815 i en bolig- og erhvervsejendom nemlig Adelgade 95 – 97 ”Pennalhuset”. Han indrettede en handelsbutik ”krambod” i husets østlige ende. Siden tilkøbte han i 1828/29 to fag af naboejendommen Adelgade 93. Han ejede ejendommen frem til 1831.
I 1818 køber han Adelgade 77. Alt tyder på, at han flyttede ind i dette hus, som blev udvidet med nabohuset mod øst i 1823. Så var der plads til en voksende børneflok. Først kommer datteren Hanne Birgitte i 1815, så Rasmus i 1817. I 1822 blev sønnen Hans Peter Levin Grønvold, som videreførte handelsimperiet, født. I alt 9 børn, og et anseligt antal ansatte, skulle der efterhånden findes plads til.
Danmark i 1800-tallet
I Danmark blev 1800-tallet et kornhandelens århundrede med stigende eksport til England. Indtægterne på korn fordobledes fra 1829 til 1839 og omsætningen kom overvejende provinskøbmændene til gode. Udviklingen fortsatte, og i 1840erne var Danmark ikke længere et fattigt land. Kornpriserne fortsatte med at stige og købmændene satte nu en ære i at levere ordentlige varer. I Præstø gik det rigtigt godt. Selv om byen var den mindste af amtets købstæder, havde den en betydelig handel, og det var den købstad i amtet, der i 1839 over en 30-årig periode havde haft den største fremgang. I 1828 kunne byen f.eks. udføre 30.775 tønder sæd, heraf store dele til udlandet.
Købmand Grønvold udnytter konjunkturerne
Købmand Grønvold forstod at udnytte konjunkturerne, og der var nu rigtigt gang i butikken. Det var hovedsageligt lager- og produktionsbygninger, der blev erhvervet. Først udvidede han med Rasmus Kornerups ladebygning i Grønnegade 14, dernæst købte han i 1826 Adelgade 78 -82, hvor han opførte et kornmagasin. I 1842 lykkedes det ham at få tilladelse til opførelse af et pakhus på havnen. Som her ses efter et maleri af Peter Raadsig fra 1871.
Et alsidigt forretningsimperium Købmand Grønvold drev en meget alsidig forretning præget af investeringer i ny teknologi. I 1838 anskaffede han, som en af de første i landet, en korntørremaskine således, at han kunne sælge korn af en kvalitet, der blev efterspurgt på markedet. Han ejede et sildesalteri på Stevns og eksporterede kalksten fra Fakse kalkbrud. To år inden sin død i 1852 kunne han endvidere udvide forretningen med købmand Worms gamle pakhus i Torvestræde.
Kronen på værket satte han med køb af Kornerups store gård Adelgade 29 -37 i 1832. Den blev nu rammen om den Grønvoldske husholdning med kone, børn og ansatte. I 1845 dannede gården således ramme om et handelshus med købmanden selv, hans kone og 4 yngste børn, deres søn handelsbetjent Hans Peter Levin Grønvold og hans kone Wilhelmine og deres to små børn på 1 og 2 år, 8 tjenestekarle, 3 handelslærlinge, 3 tjenestepiger og en husjomfru.
Interessevaretagelse
Købmand Grønvold var en fremsynet mand med politisk tæft. Han var klar over, at et effektivt bystyre og infrastruktur var en nødvendig forudsætning for handelen. Derfor var han også foregangsmand i forhold til bygning af havnen og et nyt rådhus. Havnen var altafgørende for handelen i Præstø. Som medlem af havnekommissionen var købmand Grønvold i 1827 med til at sikre et lån til havnebyggeriet på 5000 rigsdaler. Allerede året efter stod havnen færdig. Det havde taget fremsynede mænd over tyve år at nå frem til det resultat.
I 1823 lykkedes det efter en del trakasserier med kancelliet at få tilladelse til bygning af et nyt rådhus. Købmand Grønvold, nu 35 år, var sammen med tømrermester Hans Andersen bygherre på rådhuset som stod færdigt d. 23. april 1824.
af Susanne Volqvartz er projektleder og initiativtager til Gyldne Dage i Præstø.
Kilder
Gamle huse i Præstø 1979
N.V. Nielsen Præstø købstad og kloster 1899
Politikens Danmarkshistorie bind 10 og 11
Vækst og idyl Præstø i 1900-tallet Klavs Holm Præstø Lokalhistoriske Arkiv 2003
Hjemmesiden for Præstø Kirke
Folketælling transkriberet af arkivar og cand.mag. Stella Horne Mikkelsen
http://sm1.dk/webtrees/individual.php?pid=I223070&ged=Schmidt